Dagsordensættende nyheder
RG Analyse indsamler, analyserer og visualiserer data og finder og producerer de historier, som I kan sætte dagsordenen med.
Hvilke fordele er der ved nyheder som bygger på data?
Giver solohistorier
Man får en solohistorie, som andre ikke har, fordi den bygger på selvstændige analyser.
Sætter dagsordenen
De er gode til at sætte dagsordenen med.
Gennemslagskraft
De har stor gennemslagskraft og bliver derfor ofte citeret i andre medier.
Mere troværdige
Giver styrke til mediet. I virker mere troværdige og seriøse.
Eksempler på brug af analyser til dagsordensættende nyheder
Magtpanelanalyse: De 100 mest magtfulde i sundhedsvæsenet
For Dagens Medicin har journalisten bag RG Analyse stået i spidsen for dataindsamlingen og analyserne bag kåring af Magtens Top 100 – et af Dagens Medicins databårne præstigeprojekter.
Et udvalgt panel blev bedt om at vurdere en række sundhedspersoner på en skala fra et til fem (hvor fem er bedst) på i alt seks parametre.
Magtpanelet vurderede vigtigheden af hver enkelt parameter, som blev omregnet til en samlet vægtning af områdernes vigtighed for at kunne kåre sundhedssektorens mest magtfulde. Vinderen er den person med den højeste gennemsnitlige vurdering fra Magtpanelet.
Stor undersøgelse: Mange lærere overvejer at sige op
For lokalaviserne i København har journalisten bag RG Analyse stået for design, udførelse og analyse af en større spørgeskemaundersøgelse blandt lærerne i København. De tørre tal blev forvandlet til en række dagsordensættende historier. Blandt andet denne om, at mange lærere overvejede at sige op som følge af skolereformen. En historie som blandt andet blev citeret i Deadline på DR2.
Aktindsigt i 76 institutioner: Pædagoger klager over indeklima og støj
For Børn&Unge har journalisten bag RG Analyse stået for en større aktindsigt i arbejdspladsvurderinger i 76 daginstitutioner i en række kommuner.
Flere steder afviste de aktindsigten i første omgang, men med den rigtige tilgang og de rette henvisninger lykkes det at få omgjort afgørelserne og få materialet hjem.
APV’erne blev sammenstillet for at undersøge, hvad der kunne sammenlignes. Data blev analyseret, og resultatet blev en dagsordensættende nyhed om utilfredshed med indeklima og støj hos pædagogerne. Og selv om undersøgelserne var op til tre år gamle, var der flere steder ikke sket forbedringer, viste rundringning.
Indsamling af data
Vi har erfaring med at finde og indsamle data på mange forskellige måder. Vi finder den relevante metode i jeres tilfælde.
Myndigheder
Kommuner, ministerier, skoler og andre myndigheder har stribevis af data, som man kan få udleveret, hvis man ved, hvad der findes, og hvordan man skal spørge.
Aktindsigt
Vil myndighederne ikke udlevere data, kan man i mange tilfælde få dem udleveret gennem en aktindsigt. Mange stopper, når de får et afslag, men RG Analyse er i nogle tilfælde i stand til at få ændret afslaget og få data alligevel.
Webscraping
Internettet boomer med data. Nogle gange ligger de spredt på forskellige sider og er ikke lige til at downloade i en Excel-fil. RG Analyse kan opstille en robot, som kan skrabe data ud fra hjemmesider.
Spørgeskemaundersøgelse
Når der ikke eksisterer data på et område, kan det i nogen tilfælde være relevant at lave en spørgeskemaundersøgelse, som kan danne baggrund for spændende historier. RG Analyse udarbejder, gennemfører og analyserer spørgeskemaundersøgelser og finder de gode historier.
Kundens data
Mange virksomheder, foreninger og organisationer ligger inde med en masse tal og data, som ved at blive analyseret på nye måder eller sammenstillet med andre data kan skabe grundlag for gode historier, man måske ikke selv havde tænkt på.
Visualiseringer
For at fange læsernes opmærksomhed, give et bedre overblik, øge forståelsen og gennemslagskraften kan det ofte være en god idé at visualisere data. Det kan gøres på forskellige måder. RG Analyse foreslår den bedste måde i jeres tilfælde. Overordnet er der to muligheder: grafikker og kort.
Grafikker
RG Analyse laver de grafikker, som giver den bedste visualisering af jeres data. Det sker gennem kombinationer af diagrammer, grafer, søjlediagrammer, tabeller, tekst, figurer og billeder.
Kort
Er der tale om data, som er opdelt på geografiske enheder, for eksempel kommuner, skoler, virksomhedsadresser eller andet, vil et kort være en effektiv måde at visualisere resultaterne.
Fremgangsmåde og levering
RG Analyse klarlægger sammen med jer, hvad jeres behov og ønsker er. Derefter indsamles og analyseres data. RG Analyse finder de historier, som I kan sætte dagsordenen med.
Skarpe vinkler
På baggrund af data og analyserne kan RG Analyse levere skarpe vinkler til historier, flotte visualiseringer og forslag til kilder, så det er lige til at gå i gang med at kontakte kilder til historierne.
Færdig artikel
I kan også få leveret helt færdige historier med understøttende visualiseringer lige til at sætte i jeres avis/blad. Eventuelt med særlige versioner til web.